OM BANANA

BANANA er et dansk brand placeret i hjertet af København.


Det hele startede på Hawaii, hvor Christian Cordius besluttede at bringe et stykke paradis med hjem til Danmark. Inspireret af indfødte Hawaiianere på Oahu begyndte idéen om BANANA at dannes - en bæredygtig, vegansk is uden raffineret sukker, sødet naturligt af selve frugten. Gennem en innovativ tilgang blev der skabt et unikt og lækkert produkt med det traditionelle soft-serve-format, men med en næringsværdi, der letter en livsstil uden at gå på kompromis med pris eller smag. Gennem samarbejde med Copenhagen Food Space, Growing Foods CPH og Inno-Founders er konceptet vokset til et veletableret brand i København.


I BANANA tror vi på at udfordre status quo. Vi tror på at tænke anderledes, og vi tror, at der gennem forandring og en simpel tanke kan ske store ting. Måden vi ændrer status quo på, er ved at gøre vores produkter smagfulde og enkelte gennem anvendelse af de ressourcer, vi har tilgængelige. Ved at bruge bananer, der ellers ville blive kasseret på grund af deres udseende, bidrager BANANA til at reducere det overordnede madspild. Selvom nogle forbrugere og virksomheder betragter de alt for modne bananer som forældede, er sandheden, at bananer i deres brune tilstand giver mest sødme og smag. Dette giver BANANA mulighed for at skabe et lækkert, sødt produkt uden tilsætning af raffineret sukker. Da opskriften gør det muligt at tilføje enhver frugt, grøntsag eller andre smagsoplevelser, er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvilke nye spændende smage, der vil være tilgængelig i fremtiden.


Sommeren 2018 blev BANANAs introduktion på det danske marked, hvorfra der i boden i Torvehallerne dagligt blev skænket hundredvis af is ud samtidig med, at virksomheden tog afsted på festivaller, til events, madmarkeder osv. BANANA blev i 2019 udvidet med yderligere to butikslokationer på Broens Gadekøkken samt BANANAs første helårs butik på Jægersborggade 27. Ydermere blev virksomhedens produktsortiment udvidet med bananbrød og shakes - begge endnu et bidrag til at mindske det danske spild af bananer. Sommeren bød yderligere på rekordhøjt salg, en nominering til publikumsprisen ved "Street om Søerne", festivaler og events i lange baner, der fortsatte gennem efteråret og vinteren. I disse perioder teamede BANANA op med virksomheden Tipster, som udbyder fordelagtige madoplevelser til deres forbrugere. Dette samarbejde forsatte ind i 2020, hvor BANANA i dag er det bedst sælgende brand på platformen.


Da COVID-19 ramte Danmark i 2020 stod BANANA til at åbne op for to nye lokationer, men måtte grundet omstændighederne udskyde projekterne og fokusere på at rekonstruere virksomheden. Dette resulterede i en udbringningservice, hvor BANANAs kunder trygt kunne bestille 0,5 eller 1 liters bakker med BANANAs lækre soft serve is, leveret direkte til døren uden leveringsomkostninger. Projektet tog fart og hos BANANA er vi ekstremt taknemmelige for den store støtte og opmærksomhed i denne ellers svære periode. I perioden har BANANA desuden arbejdet på et nyt og særligt projekt, som via salg i butikken samt som del af leveringskonceptet er blevet testet af vores kunder - vores helt egenudviklede og -producerede karamelsovs og chokoladecreme. I forlængelse af den oplevede glæde over vores veganske og sukkerfri is, mente vi, at der på markedet manglede simple og tilgængelige produkter af høj kvalitet, rene ingredienser og med vidunderlig smag. Dette resulterede i vores nu nye produkter, som vi er stolte over at have med i BANANA familien.


Vi håber på endnu en varm solrig sommer, og tror på en grøn fremtid, hvor intet spildes, men bruges til større gavn.


Mahalo.



Banana Cph
Banana Cph, Vegansk, Is, Bananabrød, uden sukker, sukkerfri
Banana Cph x hotel Casper
Banana Cph, Hjemmelavet Vegansk, Økologisk Is, København
Banana Cph
Banana Cph, is, vegansk, uden sukker, sukkerfri, københavn

BANANAS SAMARBEJDSPARTNERE

Hos Banana udvælger vi vores samarbejdspartnere nøje, og vi er stolte over at støtte op om, og samarbejde med de mennesker og brands vi gør! 


Mød vores venner!


Hôtel Casper


Hôtel Casper er en eklektisk gruppe venner med gejst og vibe fra København og Los Angeles og har udviklet et af Københavns mest cool street style brands! Hvis BANANA var et style brand, ville det helt sikkert være dem her!

 

De fokuserer på æstetikken fra deres ture rundt om i verden, og alle produkterne trykkes lokalt i Danmark - Hos Hôtel Casper fokuserer de på kunsten, følelserne og de gode tider.


Deres vision er at opbygge en tværkulturel fællesskabsfølelse med et mål om at få deres kunder til at føle, at når de først vælger at tjekke ind i universet, forbinder de det med brandidentiteten. Det er muligt at tjekke ind på Hôtel Casper når som helst på dagen og hvor som helst i verden. Vi er stolte over at have Hôtel Casper som en del af BANANA-familien, da de har designet vores staff trøjer! 


Tjek ind på Hôtel Casper her: 


Emilie Løvenforf Yoga 


Emilie er en ægte yogapige og BANANA elsker!


Hun har startet sit eget univers og gennem dette ønsker hun at inspirere dig til at bruge yoga og bevægelse i din dagligdag på den måde, hvorpå det giver bedst mening for netop dig. Hun brænder for ordet sundhed, med alt hvad det måtte indebære. For Emilie handler sundhed om at føle sig sund, hvilket er en individuel følelse, og noget vi alle stræber efter i en grad, der tit gør det uoverskueligt, ja sågar ligefrem umuligt. Derfor ønsker hun at videregive det bedste hun ved inden for både yogaens verden og inden for hendes sundhedsfaglige baggrund, med både ydmyghed og forståelse for, at ingen mennesker er ens. Emilie udbyder yogatimer i naturen, og som medlem af Emilie Løvendorf Yoga, tilbydes der BANANA is til kun 10 kr. Vi er stolte over at støtte Emilies vision om sundhed, og netop derfor er hun en del af BANANA-familien!


Læs mere om Emilie Løvendorf Yoga her:


Gha_Visuals 


Gha_Visuals består af ven af BANANA-familien Gustav Anholm! Den dygtigste og mest arbejdsomme fotograf! Gustav er første mand bag kameraet når vi hos BANANA skal bruge billeder eller videoer til events eller vores SoMe kanaler! Vi ville ikke være, hvor vi er med vores platforme i dag, hvis det ikke var for Gustav! 

Mahalo!


Tjek hans arbejde ud her:


Cocktaiils.dk


Hos BANANA elsker vi at fejre de gode tider, og derfor valgte vi at indgå samarbejde og invitere Cocktaiils.dk ind i BANANA-familien, da vi skulle åbne vores 2. butik på Værnedamsvej i sommeren 2020. Hos Cocktaiils.dk gav de os mulighed for at leje en bartender, som stod skarpt klar med customised velkomstdrinks til vores gæster, og med deres specielle cocktails med print, var de med til at gøre denne aften uforglemmelig for både os og vores venner, der mødte op til åbningen. Så skal du leje en bartender til fest, bryllup eller til en BANANA isfest, så få lidt ekstra god stemning ved at invitere vores venner fra Cocktiils.dk. 


Læs mere om dem og deres cocktails lige her: 

IGEN


BANANA er mere end stolte over at have virksomheden IGEN med ombord i vores BANANA-familie! IGEN er en inspirernede webshop, igen.dk, der har til formål at minimere skrald og affald, og de gør deres absolut bedste for at opfordre alle til at blive bedre til at bruge deres ting igen og igen. Hos IGEN tror de på, at vi skal få det meste ud af, at det, der sættes i værk hver dag, kloden over! Jordens ressourser og din privatøkonomi skal ikke benyttes på noget, du skal smide ud efter engangsbrug, og derfor producerer IGEN genanvendelige produkter, så du kan minimere dit skrald på daglig basis. 


Louise Bjerre er kvinden bag dette fantastiske koncept, da hun interesserer sig meget for miljø, klima og bæredygtighed! På webshoppen sælger Louise både andres, men også hendes egne udviklede produkter! IGEN og BANANA har indgået et samarbejde, der tager udgangspunkt i yderligere at minimere vores kunders engangsforbrug, og derfor kan DU tilkøbe et bambus sugerør til sin shake for blot 10kr. Som du selvfølgelig kan bruge igen og igen! 


Tjek Louises IGEN ud her, og minimer dit daglige forbrug!